Oplevelsesblog

Oplevelsesblog

Kig ind i fotografens univers

Denne blog er dedikeret til alle de fantastiske mennesker, jeg møder på min vej som fotograf. 
Der er så mange ildsjæle hvis liv og værdier, jeg for en stund får indblik i - og i det fælles møde, hvor vi begge samarbejder til at kreere det bedste, opstår de dejlige billeder og ikke mindst gode oplevelser!

DR på besøg i studiet

Vild med DYRPosted by Karin Majland 2009-11-30 11:45
DR vender fokus mod Skanderborg

Et kærestepar bliver sat på opgaven at få lavet et stemningsfuldt julekort som varigt minde og vælger at tage ud til mig.

Og jeg har en lille overraskelse til dem i ærmet - jeg elsker nemlig at inddrag dyr i mine billeder. Det er absolut ikke altid en nem opgave men god udfordring!

Mathias Als Jørgensen og Stine Tønning har været kærester i to år og Mathias har henvendt sig til DR’s ungdomsprogram ”Sp eller K”, fordi han gerne vil gøre lidt ekstra for sin kæreste Stine.

Mathias tager med DR ud og overrasker Stine. De henter hende på Stilling skole, hvorefter de kører mod mit fotostudie.

Udfordringen for parret bliver at hoppe i nissedragter og få taget et julebillede af dem sammen.

Iklædt nissedragter i bedste stil fra Nissebanden er Stine og Mathias klar, og de får at vide, at der kommer en ukendt gæst, som skal være med til at sprede julestemning i billedet.

Det viser sig at være en lille shetlandsk pony, som også har nissehue på. Tarzan, som ponyen hedder, er vældig kameravant, og han synes, at Mathias er et vældigt godt gnubbestativ – og Stine og Mathias griner højt over den lille ponys kunstner.

Ja vi griner højt alle sammen - også produceren der helt glemmer at vi rent faktisk optager ;O) Humor og en god latter er godt for sjælen smiley

Resultatet fra fotoseancen bliver et lattermildt billede fuld af glæde.

Med billedet i hånden modtager Stine rørt en smuk kærlighedserklæring fra Mathias, hvorefter de igen forlader studiet og tager af sted i DR’s biler.

Programmet sendes på DR1 torsdag den 17. december kl.15.50 ( NB røg ud af programmet til gengæld for noget klima ) men kan til gengæld ses på følgende link:

http://www.dr.dk/DR1/Boogie/Klip+arkiv/Boogie+Arkiv.htm#/CATNaN&PAGE1&CLIP4924

De ankommer til mit studie godt halvvejs i programmet.


Bonusinfo: Tarzan betegner vi lidt som vores 'hund' da han er yderst kælen og medgørlig og han kan ses i min blog under læsehesten.

Han havde stået i boks et døgn for at tørre og se godt ud til at han skulle filmes men havde derfor lidt krudt i røven. Han er jo vant til at gå ude med de andre heste.

Jeg spurgte jo Mathias og Stine hvad der gjorde at de var et godt par og de nævnte humoren - så det hang jo godt sammen med den sjove seance i halmen.


Så kom Stine og Mathias og Tarzans billede på forsiden af Lokalavisen Skanderborg:

Tjek forsiden samt side 27 ud:
www.e-pages.dk/lokalavisenskanderborg/103/

  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.